Mulige roller

Skulls:

Skulls er en af Danmarks mest hårdkogte rockerbander. De har sat sig på store dele af salget af de nye designer stoffer og slår hårdt ned på alle konkurrenter.

I fængslet ledes de af den indsatte højst rangerende leder. Han har endvidere en af de mest betroede og hårdkogte medlemmer i Skulls under sig, der afsoner en længere straf.

Som medlem af Skulls forventes det, at du altid er loyal overfor lederen og selvfølgelig bakker op om Skulls politik og behandling af medfanger. Du bliver en del af et hårdtslående og velorganiseret miljø med store muligheder for personlig udvikling og frem for alt masser af muligheder for at vise dine hårdtslående sider. Skulls er ikke glade for Houdini’s Disciple.

Houdini’s Disciple:

 Houdini’s Disciple, dagligt kaldet HD, er fængslets gruppering af disciple, der hylder den tidligere fange Houdini som deres store helt, der til enhver tid vil komme og redde dem ud af deres nød.

HD er en anarkistisk gruppering, som i øjeblikket ledes af Carma. I HD forventes det, at du altid sikrer dig flest mulige støtter inden du forfølger dine drømme. Og husk, det er altid fornuftigt at prise Houdini for alle hans bedrifter, tænk hvis han kom tilbage og hjalp dig!

Gruppen er for dig, der kan li det åbne spil og ikke står tilbage for at tro på noget udover det sædvanlige. Forvent masser af intriger og masser af 0064domme for stof misbrug…

Andre Indsatte:

Der er flere andre indsatte, som ikke tilhører de to hovedgrupper. For grupper af folk med interesse for deres gruppering, kan der oprettes andre bander. Blot spørg! Så hvis I er en lille flok på 3 eller flere, som vil have jeres egen lille gruppering, skriv det i tilmeldingen.

Fængselsfunktionærer:

De fleste er ærlige og redelige folk, som gør deres job. Der er dog et par stykker, som ikke har noget imod at sikre en ekstra indtægtskilde.

Denne gruppe er for dig, som gerne vil holde opsyn og være med til at sikre, at fangerne ikke gør noget ulovligt i den tid, de er i fængsel. Der vil være en del vagter og masser af intrige spil i blandt de ansatte i fængslet.

Fængselsfunktionær tillidsmand:

Fængselsfunktionærernes tillidsmand som skal sørge for passende forhold for sine kollegaer.

Fængselssekretær:

En yndig kvinde eller mand i lighedens tegn, der til enhver tid er klar til at tage referat og udføre pålagte pligter fra Frans.

Plejepersonale:

Et antal sygeplejerske, pædagoger og andet pleje personale til at pusle om de indsatte og sikre de indsattes velbefindende til en hurtig rehabilitering.

Denne gruppe er for dig, som godt kan li at pusle om andre og synes det er skægt, at have diverse teorier omkring, hvordan man tilsikrer sig, at andre har det bedst muligt samt for dig, som godt kan li at manipulere lidt med andre igennem eksempelvis medicinering…

Andre roller:

Hvis du har en idé til en anden rolle, så sig til. Det kan jo være, at lige akkurat den rolle mangler i fængslet. Hvis du vil lave noget undercover eller lignende, så skriv det gerne i din tilmelding, da der kan være masser af muligheder for intrigant spil som eksempelvis korrupt fængsels funktionær, journalist undercover, terrorist etc. Din fantasi sætter grænsen for dette.

Nogle roller bliver castet til dette scenarie og derfor står alle roller ikke her.

TILMELD DIG UNDER "PRAKTISK INFORMATION" TIL HØJRE